Henvisninger

Henvisninger til andre sundhedspersoner, hvad enten det er til hospitaler, speciallæger, fysioterapeuter eller psykologer, skal være begrundet i en lægefaglig vurdering, som skal indeholde beskrivelse af lidelsen, objektiv undersøgelse, om, og evt. hvordan, man har forsøgt at behandle lidelsen og hvilken ydelse, der efterspørges af speciallægen.

Derfor kan en henvisning ikke foretages telefonisk eller pr. mail, men forudsætter en forudgående konsultation i klinikken.